Mine Palm Nova Kayak støvler ankom i går. Jeg havde ikke haft lejlighed til at prøve dem og vidste ikke hvor meget de vejer. Jeg havde bestilt dem én størrelse større end min normale skostørrelse, i håb om at kunne beholde sokkerne på, når jeg skifter fra vandre- til vadestøvler. Størrelsen viste sig heldigvis at være perfekt. Pasformen er ligeledes perfekt og de er lette at komme ned i. Der er velcroremme så man kan spænde støvlen tættere til foden. Sålen er mønstret, men det skal komme an på en prøve, hvor godt man står fast på stenet flodbund. Det eneste minus er at de er lidt tunge. Den kraftige sål vejer noget. Støvlerne vejer i alt 1.200 gram i størrelse 44. Jeg har dog store forventninger til at kunne vade sikkert og behageligt, hvilket helt sikkert er lidt ekstra vægt værd. Et alternativ havde været lange neoprensokker i sandaler, hvilket vejer lige under 1.000 gram. Vægtforskellen er derfor minimal.