Sarek 2023 – solotur

Hvorfor?

Hvorfor tage alene på vandretur? Tjah det er sgu et meget godt spørgsmål…

  • Man har ingen at dele oplevelserne med.
  • Der ingen i nærheden til at hjælpe hvis man får problemer.
  • Man risikerer måske at få fjeldkuller efter længere tid i ensomhed.
  • Man savner dem derhjemme og undrer sig over hvad man laver alene, langt fra dem man holder af.
  • Sidst men ikke mindst er det i strid med de generelle anbefalinger om ikke at vandre alene i fjeldene.

Fordele

Fordelene ved at tage alene afsted er efter min mening at:

  • Man beslutter selv hvilket område man vil vandre i og på hvilke betingelser.
  • Man sørger selv for alle detaljer vedrørende planlægning og eksekvering.
  • Man bestemmer selv hvor hurtigt og hvor langt man vil gå og ikke mindst hvorhen man vil gå.
  • Følelsen af ydmyghed i den store vilde natur er stærkere når man er alene.
  • Man udfordrer sig selv ved at klare udfordringer på turene uden hjælp.
  • Man har god tid og mulighed for at reflektere over ens egen eksistens og forholdet til dem og det man holder af i tilværelsen.
  • Man værdsætter mennesker og vilkår i ens liv mere, når man savner dem indimellem.