Den rute jeg har planlagt indtil videre, er en “klassisk” rundtur med start og slut i Kvikkjokk. Rutens længde er formentlig i omegnen af 130 kilometer, selvom min Footpath app påstår at den er på 97,5 kilometer. Den nordlige del af ruten slår et smut ind i dalen Sarvesvágge, som går tværs igennem midten af Sarek. Det vil sige at ruten udelukkende bringer mig rundt i den sydlige del af nationalparken.
Der er cirka 18 kilometer fra Kvikkjokk til Pårte, hvor den egentlige tur i Sarek begynder. Den første halvdel af turen til Pårte er på Kungsleden indtil Stuor Dáhtá, hvor man fortsætter nordpå ind i Sarek.
Læs videre om første etape: Kvikkjokk – Stuor Dáhtá