Min ambition er at tage på solotur til Sarek, i starten af august i år. Det forudsætter at jeg bliver klar og kommer i fysisk form. Hvis jeg mod forventning ikke føler mig ordentlig klar, tager jeg en anden, mindre strabadserende tur til et andet fjeldområde i Norge eller Sverige. Indtil videre er jeg fortrøstningsfuld. Jeg har nogenlunde styr på udstyr og planen. Den fysiske form arbejder jeg på ved at gå cirka 10000 skridt hver dag og supplere med længere ture med oppakning i weekender. Desuden laver jeg lidt almindelig styrketræning hver dag.
Læs videre: Sarek 2023 – rute, Sarek 2023 – sikkerhed og Sarek 2023 – solotur